Symptomer på rosacea

 

Symptomer på rosacea kan klassificeres som primære eller sekundære.

Primære tegn (forekomsten af ét eller flere af følgende tegn fordelt midt i ansigtet indikerer rosacea):

  • Blussen: Forbigående rødme. Patienterne lider af hyppig blussen eller rødmen.
  • Vedvarende rødme: Ikke-forbigående rødme. Det er et af de mest almindelige tegn på rosacea.
  • Papler og pustler: De ligner normale knopper og bumser og kan forveksles med akne.
  • Telangiektasi: Dette er navnet på de overfladiske synlige blodårer, der sommetider kan ses hos rosacea-patienter.

Sekundære tegn (De forekommer ofte i kombination med ét eller flere af de primære tegn på rosacea, men kan hos nogle patienter forekomme uafhængigt)

  • Brændende fornemmelse og svien: Fornemmelse, som patienterne har i huden: kløe, brænden og svien.
  • Plaques: Forhøjede røde områder.
  • Tørt udseende hud: Huden midt i ansigtet kan være ru og se tør ud
  • Hævede områder: Kan opstå sammen med eller efter længerevarende rødmen eller blussen i ansigtet. Nogle gange kan det vare i flere dage.
  • Okulare manifestationer: De går fra symptomer med brændene fornemmelse eller kløe til tegn på konjunktivitis og øjenlågsbetændelse.
  • Phymatous-ændringer: Fortykkelse og forstørrelse af huden i et enkelt område, normalt på næsen (rhinophyma).

I de fleste tilfælde ses der en kombination af primære og sekundære tegn hos en patient, men de forekommer sjældent alle sammen på én gang.

 

Vi vil gerne høre fra dig

Udfyld venligst nedenstående formular, så vender vi tilbage hurtigst muligt

 
 
 
 
 
 
 
Ved at klikke på send, accepterer du brugervilkårerne for vores hjemmeside*.
 
Jeg ønsker at blive kontaktet af en klinik i nærheden af mig*